Betingelser
Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle vores ydelser og produkter, medmindre andet er aftalt skriftligt.
A B Vandskæring A/S, CVR-nr. 19 76 40 01. Gældende fra 1. maj 2009.
1.1 Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter benævnt ”disse vilkår” eller ”vilkårene”) for A B VANDSKÆRING A/S CVR-nr: 19764001 (herefter benævnt ”leverandøren”) er gældende for salg og levering af enhver ydelse/produkt (herefter benævnt ”ydelse(n)” og/eller ”produkt(er)”) fra leverandøren, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale. Disse vilkår gælder, uanset om aftalen er indgået via internet, e-shop, e-mail, telefax, telefon eller på anden vis.
1.2 Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til ydelsen fra kundens side, anført i f.eks. kundens ordreafgivelse eller i kundens indkøbsbetingelser, er ikke bindende for leverandøren, medmindre leverandøren udtrykkeligt skriftligt har erklæret sig indforstået med vilkårene.
2.1 Tilbud er bindende for leverandøren i 30 dage fra tilbudets dato at regne medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbudet.
2.2 Der foreligger ingen endelig aftale parterne imellem, før leverandøren har givet accept i form af skriftlig ordrebekræftelse.
2.3 Når intet andet er angivet, er et tilbud fra leverandøren afgivet med forbehold for muligheden for fremskaffelse eller fremstilling af pågældende vare. Såfremt dette forbehold aktualiseres, er leverandøren berettiget til at tilbagekalde det afgivne tilbud, uden at dette berettiger tilbudsmodtageren til at rejse krav af nogen art.
2.4 Stemmer leverandørens ordrebekræftelse ikke overens med kundens bestilling, skal kunden straks reklamere. I modsat fald vil kunden være bundet af ordrebekræftelsen indhold.
2.5 Mellemsalg forbeholdes.
2.6 Aftaler om ændringer i eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for leverandøren uden skriftlig bekræftelse fra leverandøren.
2.7 Såfremt leverandøren skal foretage tilpasninger/modifikationer på varen i forhold til den oprindelige aftale, skal kunden dække alle leverandørens omkostninger hertil.
2.8 Har kunden anmodet leverandøren om at udarbejde tegninger, beregninger eller lignende er leverandøren berettiget til at få dette arbejde betalt.
3.1 Produktinformation, illustrationer og oplysninger om tekniske data er kun vejledende. Leverandørens oplysninger er kun bindende, når dette er særskilt, udtrykkeligt skriftligt aftalt.
3.2 Specifikke krav fra kunden er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af leverandøren.
4.1 Aftalte leveringsklausuler fortolkes i henhold til de ved aftalens indgåelse gældende Incoterms.
4.2 Er der ikke truffet nogen særlig aftale om en sådan leveringsklausul, anses levering for sket "Ex Works" (ab fabrik). Emballage beregnes særskilt, medmindre andet er aftalt.
4.3 Såfremt der ikke er aftalt noget tidspunkt for levering, bestemmer leverandøren leveringstidspunktet.
4.4 Er der udtrykkeligt aftalt fast leveringstid er denne gældende under forudsætning af at kunden rettidigt opfylder sine kontraktlige forpligtelser, såsom forudbetaling, godkendelse af tegninger og beregninger samt i øvrigt på opfordring rettidigt præciserer alle nødvendige detaljer ved leverancen.
4.5 Der tages forbehold for udsolgte varer på grund af restordrer hos leverandøren.
4.6 Såfremt der, uvist af hvilken grund, sker ændring af specifikationer efter aftalt leveringstidspunkt forlænges det aftalte leveringstidspunkt automatisk med en periode svarende til det yderligere tidsforbrug de ændrede specifikationer medfører.
4.7 Leverandøren er under alle omstændigheder berettiget til at forlænge en aftalt leveringstid med 10 arbejdsdage regnet fra udløbet af den aftalte leveringstid.
4.8 Overskrider leverandøren den forlængede leveringstid, er kunden berettiget til erstatning fra udløbet af den forlængede leveringstid. Erstatningskravet kan maksimalt udgøre 0,5 % beregnet af den del af det aftalte vederlag, som dækker den ydelse, der er omfattet af forsinkelsen for hver hele uge, forsinkelsen varer. Erstatningen kan samlet ikke overstige 5 % af det aftalte vederlag for den forsinkede ydelse dog maksimalt DKK 50.000,00 excl. materialer.
4.9 Et eventuelt erstatningskrav skal gøres gældende skriftligt senest 5 arbejdsdag efter levering eller ophævelse i henhold til punkt 4.10, har fundet sted, idet det i modsat fald er bortfaldet.
4.10 Overskrider leverandøren den forventede leveringstid med mere end 45 arbejdsdage kan kunden ved skriftlig meddelelse til leverandøren kræve levering og fastsætte en sidste frist på minimum 2 uger til levering. Såfremt leverandøren herefter ikke leverer inden for den fastsatte frist og dette ikke skyldes forhold som kunden bærer ansvaret for eller som omfattes af ovenstående punkter 4.1-4.7, kan kunden ved skriftlig meddelelses til leverandøren hæve aftalen for så vidt angår den del, som ikke blev leveret.
4.11 Vælger kunden at ophæve aftalen har kunden ret til erstatning i henhold til nærværende punkt 4.8. Herudover har kunden alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende den forsinkede ydelse, men ikke vederlag vedrørende andre ydelser.
4.12 Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at gøre krav på yderligere erstatning af nogen art herunder, men ikke begrænset til, driftstab, indirekte tab eller tab af avance af nogen art.
5.1 Kunden har i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler ingen ret til at returnere noget produkt eller nogen ydelse, medmindre dette udtrykkeligt skriftligt er aftalt med leverandøren. I så fald sker returneringen for kundens regning og risiko.
5.2 Såfremt kunden er forhindret i at modtage eller nægter at modtage den aftalte ydelse til den aftalte leveringstid, anses levering for at have fundet sted på det aftalte leveringstidspunkt. Samtlige omkostninger der påløber som følge heraf, bæres af kunden.
6.1 Angivne priser er excl. moms og andre afgifter, ligesom øvrige oplysninger i prislister m.v. altid anses for vejledende. Angivne priser er uden levering og montering, medmindre andet konkret er angivet i aftalen.
6.2 Såfremt der inden levering fra leverandørens underleverandør indtræder prisforhøjelser el.lign., såvel som forhøjede toldafgifter eller andre afgifter, forhøjes prisen tilsvarende.
7.1 Købesummen/det aftalte vederlag forfalder til betaling løbende måned + 14 dage efter fakturadato, medmindre andet er aftalt. Betales forfaldne beløb ikke rettidigt, påløber morarenter fra forfaldsdatoen med 2 % pr. måned. Hver påbegyndt måned skal regnes/betragtes som en hel måned.
7.2 Kunden kan ikke foretage modregning i vederlaget, og kunden kan ikke udøve tilbageholdelsesret eller nægte betaling p.g.a. forsinkelse, reklamation eller modkrav vedrørende den konkrete ydelse. Leverandøren er berettiget til at fastsætte kreditmaksimum for kunden, der på ethvert tidspunkt ensidigt kan ændres eller ophæves af leverandøren.
7.3 Hvis det aftalte arbejde strækker sig over mere end én (1) måned, har leverandøren ret til at fakturere køber månedligt. Disse månedlige fakturaer skal betales i henhold til nærværende punkt og skal, når de er betalt, fratrækkes leverandørens slutfaktura. Hvis kunden betaler for sent, har leverandøren ret til at udskyde opfyldelsen af sine forpligtelser, til betaling er foretaget. I tilfælde af, at betaling foretages mere end tredive (30) dage for sent, har leverandøren ret til at opsige kontrakten via skriftlig meddelelse til kunden, uden at dette kræver en domstolsafgørelse, samt ret til at kræve, at kunden betaler erstatning.
7.4 På leverandørens anmodning er kunden til enhver tid forpligtet til for egen regning at stille bankgaranti eller anden af leverandøren godkendt garanti til sikkerhed for leverandørens tilgodehavende inkl. moms.
7.5 Hvis kunden betaler for sent i forhold til nærværende punkt kan leverandøren udøve tilbageholdsret i materialer og produkter udleveret af kunden til leverandøren i henhold til dansk rets almindelige regler herom indtil leverandørens fulde tilgodehavende inklusiv renter og omkostninger er betalt.
8.1 Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til det leverede indtil fuld betaling er præsteret. Leverandøren er i tilfælde af kundens betalingsmora berettiget til uden forudgående varsel at afhente det leverede, og kunden er forpligtet til at foretage udlevering. Ved tilbagetagelse i henhold til ejendomsforbeholdet skal kunden erstatte ethvert tab og samtlige omkostninger, herunder advokatomkostninger, som leverandøren måtte blive påført.
8.2 Kunden er uberettiget til at foretage videresalg, pantsætning, udlån, udlejning eller lignende af det leverede eller lade det leverede indføje i fast ejendom på en sådan måde at ejendomsforbeholdet ikke kan opretholdes, indtil fuld betaling er sket. Foretages der retsforfølgning imod det leverede fra tredjemand, herunder udlæg, er kunden forpligtet til straks at give leverandøren meddelelse herom.
9.1 Kunden er forpligtet til straks og senest 2 dage efter modtagelsen af en ydelse/ produkt at foretage kontrol af ydelsen/ produktet samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Leverandøren hæfter alene for fejl og mangler der er tilstede på leveringstidspunktet.
Konstaterer kunden fejl og mangler ved ydelsen/ produktet der var tilstede på leveringstidspunktet, skal kunden straks skriftligt reklamere til leverandøren med specifikation af de mangler, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt i overensstemmelse med det her beskrevne, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet.
9.2 Leverandørens ansvar for fejl og mangler er altid og i enhver situation begrænset til efter leverandørens valg enten at foretage afhjælpning af manglen eller foretage omlevering.
9.3 Såfremt leverandøren meddeler ikke at kunne foretage afhjælpning eller omlevering er kunden berettiget til at hæve aftalen. Kunden kan ved ophævelse kræve erstatning for sit tab i overensstemmelse med punkt 9.4 og 9.5.
9.4 Leverandørens ansvar omfatter under ingen omstændigheder skader, som ikke kunne forudses på tidspunktet for kontraktens indgåelse. Leverandørens ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæssigt begrænset til 1/3 af den aftalte kontraktsum excl. materialer, idet leverandørens samlede maksimale erstatningsansvar dog aldrig kan overstige DKK 50.000,00.
9.5 Leverandøren hæfter uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for følgeskader eller indirekte tab som f.eks. driftstab, avancetab, tab af goodwill, tab af forventede besparelser m.v.
9.6 Leverandøren er berettiget til at lade afhjælpning henholdsvis omlevering udføre af servicepartnere.
9.7 Leverandøren er ikke ansvarlig for mangler ved det leverede, som skyldes fejl eller forsømmelser hos leverandørens underleverandører eller i øvrigt er begrundet i underleverandørs forhold. I det omfang leverandøren måtte have berettiget krav hos en underleverandør, transporterer leverandøren herved dette krav til kunden, således at kunden er forpligtet til at rette sit krav direkte mod underleverandøren.
9.8 Har kunden gjort en fejl og/eller mangel gældende, og viser det sig, at der ikke foreligger nogen fejl og/eller mangel, som kan gøres gældende over for leverandøren, har leverandøren ret til at kræve vederlag for det udførte arbejde i overensstemmelse med den til enhver tid gældende prisliste for konsulentbistand, service m.v.
9.9 Udskiftede dele bliver leverandørens ejendom. Leverandøren skal kun betale omkostningerne til reparation eller udskiftning af defekte dele på leverandørens fabrik eller et andet af leverandøren udpegede sted. Transportudgifter til og fra leverandørens fabrik eller det af leverandøren udpegede sted er leverandøren uvedkommende.
9.10 Reklamationsretten på ydelsen/ produktet er begrænset til fejl, som viser sig inden for tre (3) måneder efter levering af ydelsen/ produktet (absolutte reklamationsfrist). Ethvert mangelskrav, uanset art, skal være gjort gældende inden reklamationsperiodens udløb. I modsat fald er kunden afskåret fra at påberåbe sig manglen. Der ydes ikke garanti fra leverandørens side, medmindre dette er udtrykkeligt skriftligt aftalt.
9.11 Reklamationsperioden for dele, som har været repareret eller udskiftet i reklamationsperioden, er tre (3) måneder fra datoen for reparationen eller udskiftningen, eller indtil den oprindelige reklamationsperiode udløber, afhængig af, hvad der indtræffer sidst, i henhold til de samme vilkår, betingelser og ansvarsbegrænsninger. Denne bestemmelse gælder ikke for ikke-ombyttede originale dele i udstyret. Reklamationsperioden kan under ingen omstændigheder overskride seks (6) måneder fra startdatoen for den oprindelige reklamationsperiode som angivet i ovenstående pkt. 9.10 for nogen dele.
9.12 Denne reklamationsret omfatter ikke fejl, som skyldes eller er forbundet med følgende: 1) uegnede materialer, komponenter eller design, som leveres af kunden eller på vegne af kunden, 2) forsømmelse eller andre uretmæssige handlinger eller udeladelser foretaget af kunden, dennes medarbejdere, repræsentanter eller anden tredjemand, 3) dele, som ikke er originale reservedele leveret af leverandøren, 4) ukorrekte installationer eller forandringer, som er udført uden leverandørens skriftlige samtykke, 5) dele, tilbehør eller udstyr, som ikke er solgt, leveret eller udtrykkelig skriftligt godkendt af leverandøren, eller 6) dele leveret af leverandøren, som kunden har direkte reklamationsret for fra en anden producent.
9.13 Reklamationsretten omfatter ikke, demontering, montering eller udgifter til rejse og logi for leverandørens medarbejdere eller repræsentanter.
9.14 Leverandøren kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for korrosion, anløb, rust eller anden form for fugtskade på de behandlede emner/overflader.
9.15 Hvis det af leverandøren behandlede produkt skal videreforarbejdes efter, at leverandøren har afsluttet sine arbejder, er kunden forpligtet til at godkende arbejdet/emnet inden videreforarbejdning/montage sker. Såfremt kunden ikke skriftligt påpeger evt. fejl og mangler på arbejdet/emnet inden efterfølgende videreforarbejdning/montering, skal leverandøren være ansvarsfri i enhver henseende.
10.1 For produktansvar er leverandøren ansvarlig i henhold til de bestemmelser i Produktansvarsloven, der ikke kan fraviges ved aftale. Leverandøren fraskriver sig ansvar for produktskader på ethvert andet grundlag. Produktansvaret kan beløbsmæssigt ikke overstige dækningen på leverandørens produktansvarsforsikring.
10.2 Leverandøren er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab.
10.3 Kunden er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele leverandøren, såfremt der er opstået en produktansvarskade, eller der er fare for, at en sådan skade vil indtræffe. Kunden er forpligtet til straks at underrette leverandøren hvis tredjemand fremsætter krav mod kunden om erstatning i henhold til Produktansvarsloven.
10.4 I den udstrækning, leverandøren måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er kunden forpligtet til at holde leverandøren skadesløs i samme omfang, som leverandørens ansvar er begrænset i henhold til nærværende aftale.
10.5 Kunden er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler produktansvarssagen mod leverandøren.
11.1 Leverandøren hæfter uanset på hvilket grundlag et krav rejses, og uanset graden af uagtsomhed, ikke for indirekte tab eller følgeskader som f.eks. driftstab, avancetab, tab af goodwill, tab af forventede besparelser m.v. Leverandørens ansvar for ethvert tab er beløbsmæssigt begrænset til en tredjedel (1/3) det beløb, som kunden har erlagt for den ydelse (eller mangel på samme), hvorpå kravet baseres. Uanset størrelsen af vederlaget for ydelsen, er leverandørens samlede erstatningskrav beløbsmæssigt maksimeret til DKK 50.000,00.
12.1 Såfremt kunden til leverandøren udleverer tegninger, modeller eller andre forbilleder til brug for leverandørens fremstillelse af det af kunden bestilte produkt, påtager kunden sig ethvert ansvar for krænkelse af tredjemands rettigheder på grund af patent, mønsterbeskyttelse, ophavsret el.lign. Kunden er forpligtet til at godtgøre leverandøren alle omkostninger og skader, som påføres leverandøren i denne forbindelse ved krav fra tredjemand og i anledning af tvister herom.
12.2 Ophavsretten til tegninger, modeller, forarbejder og koncepter, kreative oplæg, originalmateriale m.m. udviklet af leverandøren tilhører leverandøren og må ikke uden leverandørens godkendelse overlades til tredjemand.
13.1 Skulle det vise sig, at én eller flere bestemmelser i disse vilkår er eller bliver ugyldige, skal de øvrige vilkår fortsat være gyldige mellem parterne. Parterne er i dette tilfælde forpligtet til at erstatte den ugyldige bestemmelse (eller de ugyldige bestemmelser) med en gyldig, som i videst muligt omfang forfølger formålet og retsstillingen ifølge den ugyldige bestemmelse (de ugyldige bestemmelser).
14.1 Enhver tvist mellem leverandøren og kunden skal afgøres efter dansk ret. Førnævnt lovvalgsregel omfatter dog ikke dansk rets international privatretlige regler. Tvisten skal afgøres ved leverandørens hjemting som aftalt værneting, subsidiært Vestre Landsret.
14.2 Intet i nærværende paragraf 14 hindrer, at leverandøren kan indlede retssag ved domstolene mod kunden under en domsmyndighed, hvor kunden eller dennes ejendom eller aktiver befinder sig og i det omfang, som tillades i henhold til gældende lov under den pågældende domsmyndighed. Kunden er hermed uigenkaldeligt underkastet domsmyndigheden ved disse domstole.